Virker piktogrammer eller er det besværligt og opreklameret?
Jeg elsker struktur, jeg er bare ikke selv så fandens go til at skabe den…
Ååååh hvor har jeg været ved at kvæles i de åndsvage piktogrammer mange gange! Det var en af de første ting vi hørte da vi skulle starter dette ADHD cirkus. “Sørg nu for…”:
- Struktur
- Genkendelighed
- Søvn
- Vedholdenhed
- Ros og low arrousel (skal jeg nok komme ind på en anden gang)
ALLE autoriteter (for det føles det VIRKELIG som når man sidder på skolebænken og skal lære at blive mor og far igen) sagde disse 5 ting til os… Og i vores hjerner kørte bare “jaja” – “nånå” – “uuuuhm ja” og “jeg skal huske at købe toiletpapir”.. Når man som vi var (og stadig er), er max presset og bare ikke kan tage mere ind, fordi man har haft fornemmelsen af at ligge i en vaskemaskine og bare været blevet centrifugeret rundt som en anden sok i en kogevask… ja så kan man bare ikke tage mere ind.
Hjernen står af, og man har bare lyst til at stikke halen mellem benene og skrige sit barn ind i hovedet “STOOOOOP!!!”
For ikke at nævne alle omkring sig, der kommer med velmenende og kvalmende gode råd – når de ikke ved en dyt om ADHD (sorry hvis jeg fornærmer nogen)…. På dette stadie kunne vi nærmest ikke engang tage imod ilt fra Moder Jord og følelserne strømmede ind over os som bølger fra Vesterhavet en dag i januar. Jeg havde mest af alt lyst til at sige til folk omkring mig: LUK biiiip. Bare F*^+K’¨G LUK biiiip! Jeg var så udmattede og alle kunne stikke deres gode råd op et hvis sted, hvor solen i hvert fald ikke skinner (hvilket den heller ikke gør i Syd Spanien hvor jeg PT sidder og skriver dette indlæg!)Og ros… det er dælme svært når man bliver kaldt alverdens gloser hver 5 minut og natteroderiet ingen ende vil tage. For jeg må bare sige… når klokken er 23.00 og man er træt… så er man bare ikke i stand til at være konstruktiv… ja men jeg bliver Tina 10 år som diskurer med min lillebror. Sørgeligt men sandt. Herinde er jeg ærlig, og jeg ved, at du ved, at jeg ved, at du kan være på samme måde 🤷🏼♀️😂.
Fandme nej tak til piktogrammer!
Eller det var i hvert fald det vi tænkte i starten. Tristan fjernede dem fra væggen gang på gang. Ikke desto mindre hang vi en kæmpe tavle op derhjemme som man kunne tegne på (Super dumt hvis man vil skabe struktur – i hvert fald hvis man lader børnene tegne på den – så forsvinder skemaerne man har lavet… Tro mig, jeg ved det af erfaring!).
Tavlen nåede og hænge der i et par måneder før jeg fandt ud af at piktogrammer rent faktisk kunne noget. Vores familievejleder kom med den fantastiske ide, at jeg skulle tage billeder af børnene i forskellige situationer og så lave dem til magneter. (Ja det bliver så den dag der er 2 fredage i en uge…) Tid og overskud var væk, så jeg måtte på jagt efter piktogrammer som allerede var lavet og hvor der var nok forskellige billeder at vælge mellem. For ofte synes jeg at der ikke er nok hverdags scenarier at vælge ud fra og så hjælper det jo ikke noget… og da slet ikke når jeg ikke selv kan tegne.
I starten tænkte jeg at jeg sagtens kunne bruge dem jeg selv kunne printe gratis… men måtte krybe til korset… Jeg kom aldrig videre med det projekt, så jeg endte med at bestille nogle på nettet. Jeg har linket til dem længere nede. (Dette er i øvrigt ikke nogen betalt reklame eller andet… det er simpelthen bare et fif og min erfaring… så slår vi lige det på plads. Jeg deler intet som jeg ikke personligt kan stå inden for!!!!).
Print selv eller bestil færdige piktogrammer
De findes i både drenge og pige udgave. Og både i gratis til print selv (for dig som har overskuddet – må du gerne lige sende lidt overskud i min retning THAAAAANKS) så ville jeg lave dem med rigtige billeder af dit barn. Jeg kan sagtens se at det både er nemmere for barnet og samtidig sjovere når de kan genkende sig selv… men som sagt, så bliver det ikke lige i år – vel 😂. Dem vi bruger har jeg linket til nedenfor. Der er sikkert også mange andre fantastiske, vi er bare blevet rigtig glad for disse fra https://www.magnetz.dk/gratis-piktogrammer – de koster ikke alverden i forhold til hvor meget tid man ellers kunne bruge på at klippe og klistre. Desuden er de i lækker kvalitet og findes til både drenge og piger.
Tålmodighed
MEN… hvis du giver dig i kast med dette projekt, så kræver det tålmodighed, for jeg er jo typen der bare gerne vil fikse og så skal det helst bare køre fra i morgen… det gør det bare IKKE. En vane tager ca 2-3 uger og bryde og det kræver en ændring i hverdagen for både dig og din familie, så giv det tid (JA det lyder bl.a bl.a bl.a men altså, bare husk at det også tog dig 2-3 uger fra du besluttede dig til at rydde tøjskabet op, til du rent faktisk fik det gjort – eller er det inde i mit moved? 🤷🏼♀️)
SÅ giv det lige 2-3 uger, så vil du begynde og se at børnene selv følger med i piktogrammerne og hvornår de skal hvad og hvornår. Og hallo, Rom blev ikke bygget på en dag, så start i det små. Hvad i skal af morgen rutiner. Det er som regel det samme hver morgen. Hurtigt finder i ud af hvad der virker for jer og hvor mange piktogrammer der er nødvendige for jer.
Pøj pøj med projektet. Der er en helt masse piktogrammer på nettet… dette er bare dem vi bruger og som jeg er virkelig virkelig glad for 🙂











