... jeg er ejer af LÉ MOSCH, podcast vært på ADHD SØSTRE, foredragsholder og måske er jeg dårlig til at strukturere og rumme for meget... Men jeg er eddermame kreativ, sjov, fyldt med krudt og med gode ideer. Læs mere om hvem jeg er længere nede. Og ellers kan du hoppe direkte over på bloggen og læse nogle af mine indlæg. Måske du kan genkende dig selv - hvem ved?!
Da jeg selv fik konstateret ADHD, fandt jeg ud af hvor fordomsfuld jeg havde været mod andre. Vi er generelt utrolig uoplyste omkring ADHD. De Fordomme jeg selv havde var:
- Kun drenge får ADHD! Og det er dem der hænger i gardinerne.
- Hold da op hun kan ikke finde ud af at opdrage sit barn!
- Hvis forældre opdragede deres børn bedre, fik de ikke ADHD.
- ADHD børn skal i specialklasser fordi de er mindre intelligente end deres klassekammerater.
- En fase. De vokser jo fra det.
Disse er bare et lille udpluk af de fordomme jeg SELV havde omkring ADHD inden jeg fik den. Men da jeg læste ind i hvad ADHD egentligt er for en størrelse, så fandt jeg bl.a. ud af, at der er 80% arvelighed, at min hjerne mangler bl.a. dopamin som gør at jeg bliver hurtigere træt end andre. At det IKKE er normalt at tale hurtigt, højt og i rodede sætninger. Og ikke mindst at jeg kan have svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen, hvilket gør at jeg ikke får det hele med og at jeg virkelig hurtigt kommer til at kede mig. Dette gør mig ikke dum... tvært i mod... men det er den opfattelse folk har af hvad ADHD er.
Det gjorde jeg fordi jeg selv manglede et sted og gå hen... et frirum hvor jeg kunne få luft for mine frustrationer og hvor jeg kunne være Tina og ikke Tina fra LÉ MOSCH. Vores lille familie har det sidste år været præget af ubalance i form af udfordringer med især 2 krøllede hjerner - nemlig min ældste søn og min egen krøllede hjerne. Februar 2021 blev året hvor vi blev de heldige ejere af 4 bogstaver på et stykke papir - nemlig ADHD.
Hvis ikke man har psykisk sygdom inde på livet, så ved man naturligvis heller ikke hvad det indebære og da det er så skamfuldt et emne, ja så råber man jo heller ikke op om det. Men det gør jeg nu... for der er brug for indsigt og der er brug for at man viser både den følsomme side men også den sjove side, den kreative side og den ærgerrige side...
Der er så mange fede ting ved at have ADHD hvis man bruger det rigtigt og får de rigtige mennesker til at hjælpe sig og hvis man får den rette viden til at bygge sig selv op igen. Det at blive udredt så sent som jeg er blevet (som 38 årig) har haft sine konsekvenser på godt og ondt... Men kan man formå og bygge sit selvværd op igen og kan man formå at holde humoren og grine bare lidt af alle de åndsvage ting ens hjerne gør når man har ADHD... ja så kommer man langt. For jeg har virkelig gjort mange dumme ting 😂.
På bloggen fortæller jeg om mit liv, mine udfordringer, mine opture og nedture, mine erfaringer i form af ting som har hjulpet mig til at få det bedre. Bloggen her handler altså ikke kun om ADHD og kedelige diagnoser, men også om at smile til verden. Måske kan du finde en ro i at du ikke er den eneste derude der køre med 280 km/t på en 10 spors motorvej, vel og mærket i første gear men i en lækker lækker bil. Det duer sgu ik... vi må sænke farten og komme op i gear, men det kommer ikke af sig selv.
Dette er min terapi, mit åndehul og et sted hvor vi kan blive endnu klogere på hinandens forskelligheder.
God læselyst...
Kh Tina
... for der er nemlig alt for mange som udelukkende fokuserer på ADHD som noget negativ. Hvorfor ikke både tage det sure med det søde? I podcasten taler min søster og jeg lige ud af posen (super ustruktureret) om ADHD. Hvordan det er at være mor til et barn med ADHD. Hvordan det er at leve med ADHD. Alle misforståelserne ved diagnosen. Hvordan det har været at vokse op med ADHD i bagagen... Tjah... Vi siger det som det er. Du kan med fordel lytte til vores podcast gennem Podimo eller Spotify - der tjener vi nemlig en lille skilling hver gang du høre med.
Jeg har altid følt mig anderledes end mine jævnaldrene, som om jeg var i et helt andet univers end dem. Jeg troede det var normalt. Først da jeg fik børn, fandt jeg ud af, at jeg VIRKELIG havde udfordringer. Jeg blev presset som jeg aldrig havde været før!! Da jeg ser et skema om ADHD ser jeg for første gang mig selv skrevet ned 1:1 – og min søn. Der går det op for mig at både min søn og jeg alligevel ikke er helt “normal” men at vi måske har ADHD. (Men hvad er normal?)
Jeg bliver lynhurtig træt… I dag ved jeg hvorfor, men det gjorde jeg ikke inden…
Jeg har et energi som ingen anden – når det vel og mærket er noget der interesserer mig! Det gør tøjvask, madlavning, oprydning, havearbejde IKKE! Men til gengæld mit arbejde og alt hvad det indebære så som Instagram, foto, web design, tøj design og i det hele taget det med at kaste bolde op i luften… Elsker det!
Der ud over er jeg pokkers utålmodig – jeg har især svært ved ikke at afslutte andres sætninger (virkelig træls egenskab at have… med mindre man taler med andre mennesker der har det på samme måde som mig… så kan man ligesom køre samtalen paralelt – SMAAAART.
Jeg har en hukommelse som en si… og det er KUN blevet værre med årene. Men igen… med mindre det virkelig er noget der interessere mig.
I virkeligheden er jeg fantastisk flittig-bi, når det interessere mig. Så kan man få utroligt meget arbejde ud af mig 😆.
Lettelse, vrede, sorg, skam, håb, frustration.
Der er et væld af følelser som bare vælter ud gennem kroppen… Det er SÅ rart og vide HVORFOR man har følt sig anderledes og samtidig gør det vanvittig ondt at man nu skal til at arbejde med et handicap. Processen i at indse, at man ikke er “normal”. Og hvile i at man har en anden hjerne. Den var virkelig hård at sluge og det gjorde ondt helt ind i maven. Jeg brugte enorme mængder af energi på at tude af både lettelse og frustration.
.For mit vedkommende blev jeg udredt i lokal psykiatrien i Varde. Jeg blev henvist af min egen læge, for herefter at komme til en samtale på en ADHD klinik i Varde. Her vurderer en psykiater hvordan man har det og man svare på et mindre spørgeskema for at se om man har symptomer på ADHD. Desuden spørger de om en helt masse andre psykiske sygdomme for ligesom at udelukke andre diagnoser. Efter en uges tid skulle jeg tage den såkaldte DIVA test. Den kan du læse mere om på bloggen. Og den fortæller om der er tale om AD(H)D eller ej.
Man kan også vælge at blive udredt privat. Her betaler man selv for udredningen og så betaler staten 85% af regningen. Men det fortælle jeg mere om på bloggen.
.Jeg har været rigtig glad for at læse ADHD hos piger og kvinder af Lotta Borg – den giver virkelig indblik i det at have diagnosen – for der er stor forskel på at have diagnosen som kvinde og som mand!
Det korte svar er JA…. der er ikke ét tilfælde af ADHD som er ens og det handler utrolig meget om arv, miljø og stædighed. Havner man i det helt rigtige job og med de helt rigtige mennesker omkring sig, så kan man SAGTENS have et normalt job. Og omvendt, hvis ikke dette er tilfældet, så er svaret NEJ. Det afhænger så utrolig meget af, at man bruger sine ressourcer rigtigt. Jeg trives fantastisk i at være selvstændig. Men jeg ville ikke trives i et 8-16 job hvor folk var afhængig af mig hele tiden. Jeg skal kunne have min frihed så jeg kan trække mig når det hele bliver for meget.
Jeg mener ikke at terapi eller medicin kan kan stå alene. Jeg mener heller ikke at det er alle der skal have medicin. Men når man har det så skidt som jeg havde da jeg fik diagnosen og det samme med vores søn, så er man nød til at have en krøkstok at støtte sig til. Hvis man har så store udfordringer med at koncentrere sig og man er så presset som jeg er og var, så er man nød tril at få medicin – men man er lige så meget nød til at få terapi, så man kan bearbejde den sorg det er, at få papir på at man ikke er “normal”
Jeg har taget en sproglig HHX. Herefter blev jeg uddannet i en tøj butik for så at blive sælger for Bestseller i 2006, ind til jeg valgte at blive selvstændig i 2014.
Jeg hadede at stå i butik!!!! Mest fordi jeg følte mig buret inde. Men jeg elskede når jeg have kunderne og skulle være kreativ, så forsvandt tid og sted.
Jeg elskede at arbejde på Bestseller – frihed under ansvar og en masse kreative processor, men med alle de bolde i luften og 2 børn blev det for meget.
I dag har vi mærket LÉ MOSCH hvor jeg har overdraget chefkasketten til min mand… og det har jeg på intet tidspunkt fortrudt.
Min humor. Min knas tørre humor som til tider er lettere over grænsen 😄. Men i virkeligheden hjælper det jo ikke noget at sidde og have ondt af sig selv… så kan man lige så godt grine af det.
Det skal nok gå! Find dit positive mindset frem og find de små glæder i selv de mest lortede ting! Det er helt ok og synes at livet er uretfærdig og at det ikke var den præmis man købte ind på… men når det er sagt… Så er det nu engang det liv vi har fået tildelt… så er det også vores eget ansvar at få det bedste ud af det. På den ene eller anden måde. Og jeg trak ordet HUMOR op af hatten… så det er min tilgang til livet 🤷🏼♀️.
